På Søndermarksskolen summer der torsdag eftermiddag af liv, det er muligt at komme på besøg i klasserne. Først et kig på hjemkundskab. Her laver eleverne mad fra mange lande, for eksempel steger to piger indiske frikadeller, og en dreng er ved at blande kød i ungarsk gullash. Alle er i aktion, og de har sorte forklæder på, mens de snitter, svitser og rører i gryderne. Holdet har fået hjælp fra Coop, som bidrager i retterne med nogle krydderier. Det dufter fantastisk.

Kreative valgfag
I design bruger holdet fra 9.klasse beton og maler på det. De dekorative værker står fremme. Flere af dem er velegnet til at stille fyrfadslys i. Her er lidt stille, fortæller læreren Jane, da halvdelen af holdet ikke er til stede i dag. En pige har valgt at lære at strikke, og koncentrationen lyser ud af hende.

Ringridning – nu med fire hjul
de mindre klasser træner til en konkurrence i gocart, og de hepper og klapper, når en af dem har held til at få “lansen” stukket igennem den lille ring, som hænger i passende højde over hovedet. Det er ikke overraskende, at mange bliver på skolen lidt længere, når de kan have det så muntert.

Kunstudstilling
Det er stadig muligt at se udstillingen fra 4.klasse, hvor de har arbejdet med Dali som inspiration. Den er en flot fremvisning, som viser stor humor og forståelse af de kunstneriske børn!

Dali-udstilling, Søndermarksskolens bibliotek
Velkomst på Søndermarksskolen
ringridning
Ringridning
Bibliotekets udstilling, Søndermarksskolen
Bibliotekets udstilling, Søndermarksskolen