hotelHotel Frederik D. II ApS
Idagårdsvej 3
4200 Slagelse
Tlf. 58 53 03 22
fr2@danske-hoteller.dk

Receptionens åbningstider
Mandag – fredag 6.30 – 19.00
Lørdag 7.00 – 19.00
Søndag 7.00 – 15.00

Skøn grøn beliggenhed
Frederik d. II ligger tæt ved afkørsel 39 på den østvestgående motorvej E20, omkring en times kørsel fra København og i gåafstand af skov og grønne områder. Hotellet, der fejrede 25 års jubilæum i 2015, råder over 72 skønne dobbeltværelser med egen terrasse eller altan, som kan danne rammen om alt lige fra det hyggelige weekendophold til den store familiefest eller forretningsmødet.

Hotel Frederik d. II i Slagelse er en del af hotelkæden Danske Hoteller, der målt på antallet af hoteller er landets største privatejede hotelkæde. Kæden består for nuværende af 19 hoteller og kroer fordelt ud over Danmark.

hotel2Golfferie
Hotel Frederik D. II ligger ikke langt fra Trelleborg Golfklub, et 120 ha. stort naturområde, som tiltrækker golfere og natur-elskere fra nær og fjern. Hotellet har indgået greenfeeaftaler med en række gode golfbaner i det sydsjællandske. Du reserverer selv din tid på “Golfbox” og får udleveret din greenfeebillet i hotellets reception. Book golfophold.

Konferencer
Skal du holde konferencer eller forretningsmøder, hvor dine gæster kommer fra København og Odense, er Hotel Frederik d. II i Slagelse det oplagte valg. Her er lyse og indbydende lokaler med alt fra store plenumlokaler over mindre grupperum til det store auditorium med plads til 230 personer. Hotellet har stor erfaring i dagsmøder eller i flere dages kurser, hvor deltagerne får den fulde glæde af hotellets gode køkken og de lyse dobbeltværelser.

hotel3Den store dag
Når du holder fest med Frederik d. II, får du netop den fest, som du har drømt om. Og det er uanset, om det er den runde fødselsdag, barnedåben, firmareceptionen eller den store bryllupsfest, som du skal være vært ved. Lokalet tilpasses naturligvis til gæsternes antal: Hotellet råder over smukke lokaler, hvor du kan holde fest for 20 eller 250 gæster og alt her i mellem.

Festen kunne starte med at personalet serverer en velkomstdrink i Frederik d. II’s smukke bibliotek, for siden at fortsætte i festlokalet, der bliver pyntet op efter alle kunstens regler med lys, servietter, duge og blomster. Aftenens menu fastsættes altid sammen med køkkenchefen, ligesom bordopstilling og musik aftales. Festen kan trygt overlades Hotel Frederik d. II, for her overlades intet til tilfældighederne.

Praktisk
Morgenmaden serveres på hverdage i tidsrummet 6.30 – 9.00. I weekender og helligdage kan man nyde morgenmaden i perioden 8.00 – 10.00. Hotellets restaurant har åbent i tidsrummet 18.00 – 22.00 mandag til lørdag. Køkkenet lukker dog klokken 21, mens restauranten er lukket om søndagen.

Værelserne er på ankomstdagen til rådighed fra klokken 14, og nøglen skal på hjemrejsedagen være afleveret senest klokken 11. Der er mulighed for – mod et mindre tillæg – at medbringe mindre kæledyr, dog bør man i sådanne tilfælde altid kontakte hotellet inden ankomst.