Kunstgalleriet
Bredegade 4
4200 Slagelse
58 52 08 21
info@kunstgalleriet.dk

Find også Kunstgalleriet på Facebook.

Sjællands største samling…
Kunstgalleriet er beliggende centralt i Slagelse, og adgangen er nem både fra Bredegade og via gode parkeringsforhold i Rosengården. Der finder man Sjællands største samling af moderne kunst.

Claus Frederiksen, Kunstgalleriet

Indehaveren Claus Frederiksen har lang tids erfaring med vurdering og salg af kunstværker af meget forskellig art. Der er rådighed over tre etager, hvilket giver en fin mulighed for fordybelse. En afdeling har en vældig alsidig samling af værker, der dækker over en stor stilistisk spredning.

Altid noget nyt
Den store variation består i, at både malerier, grafik, skulpturer og glaskunst får plads i det store showroom.

En række bronzefigurer, keramiske arbejder og relieffer er andre udtryk, som galleriet har præsenteret. I den permanente udstilling finder man både ældre og nye værker.

Seks gange om året vises separatudstillinger. Blandt de velbesøgte er Salvador Dali og Franz Beckerlee, som har bragt tilhængere i alle aldre til Kunstgalleriet.

Kunstgalleriet, udvalg. Foto: ABW

Den gode gave
Der er kunder, som nærer ønske om at blive rådgivet med hensyn til udsmykningen i deres hjem. Her yder Claus Frederiksen også gerne vejledning, for at gøre købet fordelagtigt.

Mange holder af at give eller modtage kunstværker i gave, men smag er ofte individuel, og der er da også et års bytningsret. Alternativt kan man få udstedt et gavekort til butikken. Er der allerede kunst i din samling, som trænger til reparation, så tag kontakt til Kunstgalleriet og få et tilbud på det.

På grund af den store erfaring med kunst har galleriet forbindelse til en række kunstforeninger og kunstcirkler, og det kan hjælpe med at gennemføre det køb, som man virkelig brænder for. En ekstra vinkel på kunsten får Slagelses borgere til Kulturnatten, hvor der de senere år har optrådt så gode grupper, at der slet ikke var plads indendøre til de interesserede.

Franz Beckerlee udstiller i Kunstgalleriet. Her ved receptionen. Foto: Jette