saSlagelse Atletik Delta
Atletik Stadion Nørrevang
Nørrevangstorvet
4200 Slagelse

Postadresse:
Cubavej 2
4200 Slagelse

delta@slagelseatletik.dk

Følg Slagelse Atletik Delta på Facebook

Træning på alle niveauer
Slagelse Atletik Delta har hjemme på det nye atletikstadion ved den gamle Nørrevangskole i den nordlige del af Slagelse by. Klubben er åben for alle, der har lyst til at træne atletik, uanset om målet med træningen er alvor, eller det bare er for sjov.

Atletik er den overordnede og fælles betegnelse for de mange sportsgrene, som man typisk dyrker på eller i forbindelse med en atletikbane. Der er forskellige løbediscipliner, kastediscipliner og springdiscipliner samt endeligt er der mangekampen, som består af mellem syv og ti enkelt discipliner.

sa3Løb, kast, spring
Løbedisciplinerne er inden for sprint fra 60 meter indendørs og op til 400 meter samt stafetløb og hækkeløb. Mellemdistancerne inden for løb er fra 800 meter til 3.000 meter samt forhindringsløb, mens løb over 5.000 meter og op til marathon betegnes som langdistanceløb.

Kastedisciplinerne er kuglestød, diskoskast, hammerkast og spydkast. Vægten på redskabet er i kastedisciplinerne tilpasset til de enkelte aldersgrupper.

Springdisciplinerne er højdespring, længdespring, trespring og stangspring.

Mangekampen er en udfordrende disciplin, hvor man konkurrerer i flere forskellige øvelser inden for både kast-, løb- og springdisciplinerne.

Fra 6 år og op
Alle kan dyrke atletik, hos Slagelse Atletik Delta skal man dog være fyldt seks år, og man opdeler atleterne efter aldersgruppe, så konkurrencen bliver jævnbyrdig og fair. Der er en gruppe for juniorer dækkende de 18-19årige, en for ungseniorerne som er de 20-22årige, og en seniorgruppe. Veteran bliver man inden for atletikken, når man fylder 30 år. Til børnene har man fire forskellige grupper: 6-11 år, 12-13 år, 14-15 år og 16-17 år.

Der er plads til alle slags idrætsudøvere i Slagelse atletikklub, og interesserede kan også prøve kræfter med at konkurrere mod andre klubber, da man jævnligt deltager i stævner rundt om i landet, samt er vært ved stævner på hjemmebanen ved Nørrevangskolen.

sa2Løb langt
Mandage fra 16.30 – 18.30 er der løbetræning for alle interesserede, der er fyldt 11 år. Træningen er tilrettelagt til deltagere, der løber distancer på over 800 meter. Er man særlig talentfuld, så er der en ekstra ugentlig invitationstræning torsdage 16.00 – 18.00.

Ved mandagstræningen løbes der sammenlagt cirka 10 kilometer. Oftest startes der med opvarmningstur, inden man træner forskellige former for intervaltræning – på bakker, samt kort og langt.

For at få det største udbytte af træningen, anbefaler Slagelse atletikklub, at man også løber en til to gange ugentligt ved siden af klubtræningen. Trænerne hjælper her gerne med at finde et par optimale ruter i nærheden af hjemmet, så træningen tager de nødvendige individuelle hensyn.

Prøvetimer
Har du lyst til at se, om atletikken er noget for dig, er du altid velkommen til træning. Du kan få et par gratis prøvetræninger, så du ved hvad du i givet fald går ind til.

Kontakt Slagelse Atletik Delta