Michael Thelin
Michael Thelin

Michaelklinikken
Birkevej 20
4230 Skælskør
Mobil: 25 12 02 82
Mail: michaelklinikken@stofanet.dk

Følg Michaelklinikken på Facebook

Michael byder velkommen
Der er en god energi her i Michaelklinikken, hvor klinikkens ejer Michael Thelin tager imod. Michael startede sin klinik i 2014, efter at han havde afsluttet sin uddannelse som terapeut og alternativ behandler på ”Lille Hammershus”.

Det er interessant at høre Michael fortælle om sin rejse fra en helt anden faglig baggrund til, gennem mangeårige studier og en stor interesse for alternative behandlingsformer, at starte sin egen klinik. Både det umiddelbare indtryk af klinikken på Birkevej og Michaels tydelige glæde ved at dele sin erfaring gør et positivt indtryk. Der er kælet for dufte, farver og udsmykning, som giver en følelse af ro og afslappet lethed.

Læs mere om Michael Thelin. 

michael irisHomøopati, Irisanalyse og Samtaleterapi
Når du skal vælge en behandler eller en terapeut, er det vigtigt at kontakte en klinik, der har et godt fagligt fundament, så du kan opnå den optimale lindring og helbredelse. Samtidig er det vigtigt, at du føler dig godt tilpas under selve behandlingen.

Michaelklinikken tilbyder homøopati, som er viden om, hvordan mennesket reagerer på forskellige stoffer i og omkring kroppen. Michael Thelin rådgiver klienterne om, hvordan de opnår en bedre balance i krop og sind. Mange stoffer omkring os og i det, som vi spiser og drikker, er gode for os, og andre er ikke så gode. Michael bruger sin uddannelse og erfaring til at hjælpe klienterne med at skelne mellem de gode og de mindre gode ting, vi omgiver os med. Michaelklinikken tilbyder dig desuden en række homøopatiske produkter, som kan hjælpe med at rette op på ubalancer på det fysiske og det psykiske område.

Irisanalysen er en undersøgelse af øjnene, hvor Michael Thelin ikke alene kan aflæse, hvordan man har det, men også hvor i kroppen eller sindet, eventuelle problemer befinder sig. Det er naturligvis meget lettere at sætte ind overfor helbredsproblemer, når man har en idé om, hvor de stammer fra.

michael samtaleSamtaleterapi indgår også i Michaelklinikkens undersøgelse af dig og dit helbred, og denne terapi kan være en vigtig kilde til at finde veje til at komme godt videre i livet. Samtalen kan stå alene eller udgøre et supplement til andre former for behandling.

Bestil en konsultation
Den første konsultation hos Michael varer 75 minutter og omfatter både undersøgelse og samtale. Det er en god ting at starte med en længere konsultation, da det giver et solidt grundlag for den videre behandling. De følgende konsultationer hos Michaelklinikken er på 50 minutter.

Vejen til et bedre helbred kan gå via Birkevej 20 i Skælskør.