Wilson Kloakservice ApS
Ægirsvej 25
4200 Slagelse
Tlf. 30 55 65 56
wilsonkloak@mail.dk

Kongen over alt vand
I den nordiske mytologi møder vi tre såkaldte jætter, som havde fået bolig hos aserne, de nordiske guder. De tre jætter, Kari, Loke og Ægir, havde herredømmet over de tre elementer, som henholdsvis er luft, ild og vand. Hvis en virksomheds store kompetence blandt andet er at have styr på kloakvand i alle afskygninger for private, erhvervslivet og det offentlige i Slagelse, kan der nok ikke være et mere passende sted at etablere sig end på Ægirsvej.

kloakLokalt kloakfirma med stor erfaring
Nigel Wilson startede Wilson Kloakservice i 2006, og han havde på det tidspunkt over 25 års erfaring indenfor installation og vedligeholdelse af kloakker. Firmaet har stor erfaring i mindre og større kloakarbejder i Slagelse og omegn. Mange af kunderne er lokale, men Wilson Kloakservice giver meget gerne et uforpligtende tilbud på kloakarbejde mv. til kunder på hele Sjælland.

Hos Wilson Kloakservice er man klar over vigtigheden af hele tiden at være fuldt opdateret om de nyeste kloakløsninger og -standarder. Kundekredsen tæller ud over de private husstande mange administratorer af offentlige bygninger og institutioner, erhvervsvirksomheder og boligselskaber, og derfor sætter firmaets medarbejdere en stor ære i at kunne rådgive alle kunderne professionelt, alsidigt og grundigt omkring kloakforhold og –løsninger.

kloak2Fleksibel service
Det er en stor fordel for firmaets kunder, at Wilson Kloakservice er et mindre firma med en fast, veluddannet medarbejderstab og en beskeden administration. Det betyder, at der ikke er langt hverken tids- eller afstandsmæssigt fra en henvendelse fra en kunde hen over tilbudsgivningen og frem til det tidspunkt, hvor arbejdet går igang.

Fleksibiliteten og den direkte kontakt uden besværlige mellemled suppleres af en yderligere fordel: Den stabile høje kvalitet af det udførte arbejde.

Mange arbejdsområder
Wilson Kloakservices arbejdsområder omfatter blandt andet:
• Alt kloakarbejde i forbindelse med nybyggeri, ombygning samt tilbygning
• Reparation og vedligeholdelse på eksisterende installationer
• Renovering og modernisering
• TV-inspektion
• Nedsivningsanlæg
• Minirensningsanlæg
• Forsikringsskader
• Alle typer graveopgaver med 1,7 og 2,5 tons gravemaskine
• 1,5 ton dumper
• Reetablering

kloak3Alle disse arbejdsområder kan naturligvis kombineres, når der gives tilbud på enkeltsager eller totalløsninger, og hos Wilson Kloakservice kontrolleres og sikres kvaliteten af det udførte arbejde både internt og med den sikkerhed, at firmaet er medlem af Kloakmestrenes Kvalitetskontrol.

Ud over ovennævnte kloakarbejder tilbyder Wilson Kloakservice at installere og servicere højvandslukke på ledningssystemer til sort vand samt levering og installation af rottesikringer.

Styr på reglerne
Når der er tale om at kontrollere og bortlede spildevand fra alle slags bygninger og videre ud i kloaknettet på en korrekt og kvalitetssikret måde i vor tid, vil de nordiske guders og jætters evner måske ikke slå til.

Så er det jo godt, at den lokale kloakmester ved, hvad der skal til. Kontakt Wilson Kloakservice på Ægirsvej, så giver han gerne et godt og uforpligtende tilbud.