Dahl Entreprise 2015 Ivs
Nyvangsvej 38
4230 Skælskør
E-mail: Dahlentreprise@mail-online.dk
Telefon: 42 47 00 20

Udgravning til ny belægning
Udgravning til ny belægning

Dækker hele Sjælland
Dahl Entreprise 2015 har specialiseret sig i gravearbejde og nedrivning af huse. Kunderne er primært parcelhusejere, som skal bygge nyt eller renovere hus og have.

Entreprenør-virksomheden i Skælskør dækker hele Sjælland, så ring og få et godt tilbud.

Det kan betale sig at rive ned
Måske har du fundet den perfekte grund til at bygge et nyt hus, men det gamle hus skal nedrives. Renovering af et gammelt hus kan koste meget mere end at rive det ned og bygge et nyt. Ofte kan renovering kun betale sig, hvis du selv er i stand til at lave meget af arbejdet. Det kan til gengæld hurtigt løbe op i tid, så drømmeboligen ender i et mareridt. De nye krav, der stilles til bl.a. isolering, har også gjort det mere vanskeligt at renovere et gammelt hus. Hvis der også skal nyt tag og nye vinduer, kan det typisk ikke svare sig rent økonomisk.

Hvad koster en nedrivning?
Hos Dahl Entreprise 2015 får du en fast pris på nedrivning af et hus. Et typisk parcelhus kan normalt nedrives for ca. 70.000 kr. Prisen afhænger meget af adgangsforhold, byggestil, placering og materialer, f.eks. om taget indeholder asbest. Uanset hvad har entreprenøren i Skælskør erfaringen, kompetencerne og maskinerne til at kunne nedrive huset hurtigt og forsvarligt, så din grund er klar til nybyggeri.

Du skal være opmærksom på, at det normalt tager ca. 3 uger at indhente en nedrivningsilladelse, og at denne typisk er gyldig i et år. Nedrivningen skal også anmeldes i god tid til kommunen.

Du kan få tilskud fra kommunen til at få nedrevet et hus, hvis det er fra før 1950 og ligger i en landsby med under 3000 indbyggere eller i det åbne land.

Dahl Entreprise kan hjælpe dig med papirarbejdet og slipper først opgaven, når det sidste læs med byggeaffald er kørt bort fra din grund og deponeret forsvarligt.

Garager, udhuse og carporte samt lignende små bygninger kan nedrives uden anmeldelse. Dahl Entreprise hjælper også med nedrivning af små bygninger.

Et nyt terræn med skråninger og stier
Et nyt terræn med skråninger og stier

Gravearbejde
Dahl Entreprise 2015 udfører et professionelt og effektivt gravearbejde, når der skal graves ud til byggeri, belægning, kloakering, kabler eller andet. Virksomheden i Skælskør klarer både store og små opgaver.

Har du f.eks. brug for et nyt haveanlæg, skal du ringe og få et tilbud. Dahl Entreprise kan hjælpe med gravearbejdet i forbindelse med etablering af havedamme, stier, trapper, ramper, terrasser, indkørsler, plateauer, skråninger osv.

Har du problemer med vand i have, hus eller kælder, kan Dahl Entreprise etablere omfangsdræn eller faskiner, der leder regnvandet væk.