Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Riberhus bringer store smagsoplevelser til Slagelse

16. december 2017

Gode smagsoplevelser og afslappet hygge mødes, når Riberhus’ ostevogn lørdag den 16. december lægger vejen forbi Slagelse på juletur. Her kan du både forkæle smagsløgene med Riberhus’ spændende udvalg og få en snak med ostemagerne, der går til deres håndværk med stor passion. Ostevognen står ved Bilka på Idagårdsvej 1 fra 11.00 til 16.00

Ostevognen vil være placeret i hyggelige omgivelser, hvor gæsterne kan tage plads på havemøbler eller i hængesofaer. Her vil ostemagerne uddele gratis smagsprøver til gæsterne og fortælle om de forskellige Riberhus-oste.
”Riberhus’ ostemagere brænder for det gode håndværk. Og de brænder for at skabe den kvalitet, der tager tid. Det kan smages i ostene, der er lavet med tålmodighed og passion. Nu tager Riberhus’ ostemænd ud i det ganske land for at dele deres begejstring for ost med danskerne. Og det er en glæde, vi er sikre på smitter, når danskerne sætter tænderne i vores oste,” siger Camilla Blicher Simonsen, der er kategoridirektør for ost hos Arla.

Tag nysgerrigheden med hjem
De danske forbrugere har for vane at købe de oste, de allerede kender. Når hverdagen er travl, begraves eventyrlysten i rutinerne. Derfor ønsker Riberhus at vække danskernes nysgerrighed med et spændende udvalg af kvalitetsoste.
Ostevognen byder blandt andet på smagsprøver af de nye Mesterstykker, som er et resultat af Riberhus’ ostemageres arbejde med at afprøve nye, eksperimenterende fremstillingsmetoder og smagssammensætninger.

Man kan også smage ekstralagrede oste, varianter med lavt fedtindhold og oste med kommen. Blandt meget andet. ”Vi vil gerne inspirere danskerne til at udfordre deres vaner og smagsløg ved at prøve nogle nye oste, de ikke har smagt før. Målet er at give danskerne en god oplevelse, samtidig med at de bliver nysgerrige på nye smagsoplevelser. Og hvem ved, måske finder de besøgende en ny favorit blandt de spændende varianter,” siger Camilla Blicher Simonsen og tilføjer: ”Hvis vi kan få gæsterne til at tage lidt af den nysgerrighed med sig hjem, så har turnéen været en ubetinget succes.”

Detaljer

Dato:
16. december 2017

Sted

Bilka
Idagårdsvej 1
Slagelse, 4200 Danmark
+ Google Map