For 4. gang står populære Nordic Singers for årets nytårskoncert i Slagelse Musikhus. Med stor succes har Nordic Singers tre gange tidligere ”væltet” Slagelse Musikhus med skønsang og musik, og ikke mindst festlige, overraskende og hylende morsomme indslag. Nu kan du opleve det igen den 11 januar 2020.

Som altid leverer de populær opera og operette på højt nivau, akkompagneret af nogle af Danmarks fremmeste musikere fra Det Kongelige Kapel under ledelse af pianist og kapelmester Knud Rasmussen. Men de ”nøjes” ikke med klassisk musik, men folder sig som sædvanlig også ud i musicals, danske og svenske sange, pop og rock, hvor orkestret udvides med elguitar og trommer!

Hvis det er noget for dig, så læs mere her.