Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

I Luthers fodspor

januar 13

I Nørrevangskirken er der familieforestilling/børnekoncert på lørdag d. 13. januar kl. 10.00.

Historien tager sin begyndelse i klosteret i Erfurt, hvor Luther bare ikke føler, at han passer ind. Når han nu er så glad for sang, musik og dans – og Gud har skabt ham sådan – hvorfor er det så ikke tilladt? Videre frem kommer han til Rom, hvor han får idéer til de 95 teser, han senere slår op på kirkedøren.
Et udvalg af de reformatoriske hovedpointer introduceres med humor og i børnehøjde – med en epilog om, hvad Luther har af betydning for os i dag.

Ensemblet GIÒIA er kendt for dets festlige fortolkninger af den allertidligste nedskrevne instrumentalmusik fra 1250-1450. Musikken er i denne forestilling suppleret med arrangementer af Luther-salmer og nyskrevne fællessange. Gruppens besætning er Mie Korp Sloth på portativ (bærbart middelalderorgel) og keltisk harpe, Tira Skamby på percussion og Karina Agerbo på blokfløjte. Mie og Karina er begge klassisk uddannede fra musikkonservatoriet, mens Tira har uddannet sig hos førende eksperter i Afrika og på Cuba. De træder alle tre på skift ind og ud af rollen som fortællere.

GIÒIA har udarbejdet en familieforestilling om Martin Luther præsenteret med musik, fortælling og sang. Manuskriptet er skrevet af sognepræst og forfatter Maria Baastrup Jørgensen. Hun har gennem mange år beskæftiget sig med formidling af kirke og kristendom til børn og unge, bl.a. med ”Bibelen i Boksen” (Bibelselskabet).

GIÒIA har spillet et væld at koncerter i landets kirker og har turneret for LMS (Levende musik i Skolen) siden 2004. Derfor har de stor erfaring med at formidle musik for også det yngste publikum.

Forestillingen er for børn på ca. 5-12 år, og den tager ca. 3 kvarter. Der er gratis adgang og foregår Nørrevangskirken, Nørrevangstorvet 1-3, 4200 Slagelse

Detaljer

Dato:
januar 13

Sted

Nørrevangskirken
Nørrevangstorvet 1
Slagelse, 4200
+ Google Map
Telefon:
58 50 11 16