Villa Patina 
Algade 44
4220 Korsør
50 58 13 60

Villa Patina på Instagram 

Villa Patina på Facebook 

Lækkert tøj, design og delikatesser
Autentiske gamle sifonflasker, metaldåser og medicinskabe, fine farvede glas til dame-likøren, kunstfærdige broderier og teaktræsmøbler i klassisk dansk design…. Villa Patina er en guldgrube for alle der søger noget særligt smukt til klædeskabet, boligen eller til den gode personlige gave.

Den 1. december 2017 åbnede butikken på Algade 44 i Korsør. Indehaver Lone Lykke Hansen slog dørene op med mange gode tilbud både på tøj, delikatesser fra Nicolas Vahe og ikke at forglemme rom fra det prisbelønnede danske firma Skotlander.

Råt og rustikt
Stilen er på en gang rå og feminin, såvel i butikkens indretning som i udvalget at tøj og ting. Butikken er nemlig indrettet i bedste ”New Yorker-stil” – osende af god stemning og sans for kvalitet og mode.

Villa Patina forhandler modetøj til kvinder i mærker som Neo Noir, 4funky flavours, Soft Rebels, B.Young og Junarose. Mænd behøver ikke gå afsides, når konen eller kæresten skal handle tøj, for forretningen på Algade byder på et hyggehjørne med sofa, kaffe og lækre smagsprøver af den danske rom fra Skotlander.

Nyt liv i dit klædeskab
Sortimentet er bredt, og der er ofte nyt på hylderne. Her er rig mulighed for at finde tøj til både hverdag og fest til fornuftige priser, og er du usikker på hvad der klæder dig bedst og hvordan du kombinerer mulighederne, får du  dygtig vejledning. Hver fredag sammensætter Lone et sæt til en god pris, og du får gode råd om hvordan du kan opfriske din garderobe. Ofte gemmer vi på skatte i skabet, som hænger ubenyttet hen, men som kommer til anvendelse med den helt rigtige nyerhvervelse. Bare spørg!

Selvforkælelse
I butikken finder du endvidere delikatesser i form af kaffe, sirup m.m. fra Nicolas Vahé. Er du til brugskunst med et rustikt look kan du også finde det i butikken, ligesom der vil være loppefund i den gode ende af spektret.

Villa Patina arrangerer kundeaftner med fokus på velvære og selvforkælelse. Du kan bl.a. prøve hudplejeprodukter, deltage i lodtrækninger om et skønt sæt tøj og nyde godt af gode rabatter på tøj mv.

Følg Villa Patina på Facebook og få tilbuddet først. Der er rift om pladserne!

Kontakt Villa Patina