Troldebiksen
Smedegade 7A
4200 Slagelse
61 99 77 09
info@troldebiksen.dk

Følg Troldebiksen på Facebook 

Åbningstider
Torsdag og fredag kl. 10-17
Lørdag kl. 10-14
eller ring og book en kundeaften

Spændende og anderledes varer til fornuftige priser
Få skridt fra Rådhuspladsen finder du en hyggelig butik med delikatesser. Hylderne bugner af kvalitetskaffe, te, saft, øl, chokolade, lakrids og lignende lækre specialiteter. Du kan nyde kaffe, kakao og kage i butikken, der er indrettet med en lille café, eller du kan tage det med dig hjem eller ud på din videre færd i byrummet.

Udover delikatesser er der brugskunst og gaveartikler. ”Nogle varer er fast sortiment, andre har jeg kun enkelte af, så der er jævnligt udskiftning og nyt på hylderne”, fortæller indehaver Trine Kirk Jacobsen, der åbnede butikken i marts 2018. Slagelse har taget godt imod butikken, hvor man altid kan hente inspiration og måske finde prikken over i’et til indretningen af hjemmet.

Gaven der ikke skal byttes
Sortimentet giver mulighed for at sammensætte nogle eftertragtede gavekurve til fødselsdage, jubilæer, konfirmationer, bryllupper osv. Her er også masser at vælge imellem til at lægge under juletræet eller i påskeægget.

Mangler du ideer, kan du være sikker på at Trine Kirk Jacobsen fylder en fin kurv med skønne sager, der bestemt ikke skal byttes.

Homeparty
Vil du have udvalget af lækkerier hjem til dig, afholder Trine Kirk Jacobsen homeparties på det meste af Sjælland. ”Du samler gæsterne, jeg kommer med varerne. Det kan være hos dig, på din arbejdsplads, i sportsklubben, mødregruppen… Ja, mulighederne er mange”, fortæller Trine. Deltagerne får smagsprøver, og værten får en lille gave.

Et homeparty koster ikke noget, og der er ingen købetvang. Gæsterne kan i vidt omfang få varerne leveret med det samme, alternativt bestilles de hurtigt hjem.

Kundeaften
Der er også mulighed for at arrangere en hyggeaften med veninder eller kolleger i butikken. Det koster 50 kr. pr. person, og omfatter en godtepose, en varm drik med sødt til samt 10% rabat på alt i butikken.

Kontakt Troldebiksen