Slagelse Camping & Outdoor Center 
Karolinevej 2c
4200 Slagelse
Tlf. 55 70 00 20

slagelse camping kageFølg Slagelse Camping & Outdoor Center på Facebook. 

10 år med camping
I 2015 kunne Slagelse Camping & Outdoor Center fejre 10 års fødselsdag, og mange stamkunder og samarbejdspartnere dukkede op for at sige tillykke og nyde et stykke brunsvigerkage og en kop kaffe. Oveni det søde var naturligvis også en lang række lækre fødselsdagstilbud, for er der noget, centret er kendt for, er det netop, at her kan camping- og friluftsfolk altid finde gode tilbud.

Slagelse Camping & Outdoor Center er en af landets førende butikker, når det gælder leverancer til netop dette segment. Butikken har et stort udvalg af nye og brugte campingvogne samt alt tænkeligt udstyr til campister, spejdere, jægere og andre udendørsmennesker. Hvert år kan man møde Slagelse-butikken på de store camping- og livsstilsmesser, hvor man både giver og henter inspiration til ferien på farten eller som fastligger på en idyllisk plet i Danmark eller udlandet.

slagelse campingFørende europæiske campingvogne
Slagelse Camping og Outdoor Center forhandler nogle af de mest populære campingvogne i Europa. Mærker som LMC, Caravelair, Kabe, Bürstner, Hymer og Sprite fylder godt op på lageret, hvor der hele tiden er noget nyt at komme efter, hvad end du leder efter en ny eller en brugt campingvogn. I den store indendørs udstilling er der plads til 36 nye vogne, hvilket sikrer et bredt udvalg til både det pensionerede par og storfamilien.

Mulighederne for at tilpasse den enkelte campingvogn til den enkelte kundes behov er nærmest uendelige, og butikken opfordrer derfor alle interesserede til at kigge ind og fortælle om deres ferieplaner, så vil butikkens medarbejdere assistere med at finde den helt rigtige løsning.

Butikkens tyske, svenske og franske kvalitetsmærker har det til fælles, at de hver især tilbyder et varieret vognprogram, både når det gælder pris, størrelse og luksuriøse detaljer. Campisters krav til komfort er vokset de senere år, hvor begrebet luksuscamping har vundet indpas. Erfarne campister vil ikke gå ned på udstyr, og kvaliteten skal være gennemført fra gulvvarme til musikanlæg. Begyndere vil derimod ofte gerne prøve kræfter med en let vogn i den prisbillige ende af skalaen.

slagelse camping teltCampingudstyr og tilbehør
Skal du bruge udstyr og tilbehør til dit campingliv, har Slagelse Camping og Outdoor Center en webshop med lave priser.  Her er campingmøbler, grilludstyr, service, kølebokse, aircondition, fladskærme, radioer og meget mere. Finder du ikke det, du skal bruge, kan det skaffes hjem. Blandt de førende mærker indenfor campingudstyr er Isabella, Camp Forever, Camper og DCT.