korsoer maeglerforretningNybolig Korsør
Nygade 5
4220 Korsør
Tlf. 58 53 01 88
4220@nybolig.dk

Åbningstider
Mandag-fredag kl. 9.00 – 16.00
Lørdag og søndag efter aftale

Nybolig Korsør er ejet af ejendomsmæglerne Thomas Prüsse-Olsen og Kim Rasmussen, der i foråret 2012 indgik et kompagniskab. Inden da var Kim Rasmussen i en årrække knyttet til butikken i Korsør, mens han i perioden 2010-12 arbejdede som daglig leder af Nyboligs forretning i Ringsted. Butikken ligger centralt placeret med store udstillingsvinduer ud til Nygade i den sydlige del af Korsør, tæt på Lystbådehavnen og Flådestationen.

nybolig-snegleLokal forankring
De to ejere er overbevist om, at hvis man som ejendomsmæglerfirma vil have succes og tilfredse kunder, skal medarbejderne have et indgående kendskab til lokalområdet. For det er gennem dette, at man som mægler for alvor kan rådgive, eksempelvis nye købere der overvejer at flytte til Korsør området. Familier er forskellige, og den enes behov kan være helt anderledes end den næste familie, der kommer ind af døren. Det skal man som mægler tage bestik af.

Når man skal sælge sin ejendom, er det naturligvis vigtigt, at man vælger en mægler, der har en vis position i det lokale marked, da det er med til at tiltrække potentielle købere. Teamet, der tegner Nybolig i Korsør, er alle født og opvokset i området. Man har derfor områdets historie med sig, og mæglerne følger den lokale udvikling i Korsør by samt det omkringliggende opland tæt, så rådgivningen hele tiden kan være den mest optimale. Det afspejler sig i butikkens andel af det lokale marked, der i de senere år har været inde i en meget tilfredsstillende udvikling.

Gode råd til køber
At købe en bolig er ofte den største enkeltinvestering, som almindelige mennesker foretager. Derfor er det ikke noget, som man skal styrte hovedkulds ud i, og Nybolig Korsør har en række gode råd til folk, der går med drømmen om at blive boligejer.

  • Sæt ord på din drøm. Hvad er vigtigt, hvorfor er det vigtigt, og hvad er mindre vigtigt i den kommende bolig. Tag eventuelt et aldeles uforpligtende møde med en mægler, der kan hjælpe jer med at afklare jeres prioriteringer.
  • Få overblik over jeres økonomi. Tal med en professionel rådgiver og få klarlagt hvilket økonomisk råderum I har, og hvilke fremtidsplaner I har.
  • Søg målrettet efter boligen. Brug en mægler, der har adgang til alle til-salg-boliger i Danmark og som kan tilbyde den lokale rådgivning.

Hos Nybolig Korsør kan du som køber få en anerkendt og autoriseret rådgivning, hvor dit perspektiv som køber bliver repræsenteret i købsaftalen. Måske er der forhold i forbindelse med købet, hvor du som køber vil tage forbehold, og her kan mæglerne vejlede dig, så det bliver gjort korrekt. Ligesom de kan medvirke ved en eventuel forhandling om pris eller den mest fordelagtige overtagelsesdato.