ostenfeldOstenfeld Biler
Slots Bjergbyvej 35
4200 Slagelse
Tlf. 40 14 11 58
salg@ostenfeld-biler.dk

Åbningstider
Mandag til fredag kl. 09.00 – 17.00
Lørdag lukket
Søndag og helligdage lukket

bil3Biler i Slots Bjergby
Hvis du skal en tur til Slots Bjergby for at besøge Ostenfeld Biler, så ankommer du formentligt i bil, og så vil det være en oplagt mulighed at benytte den nye afkørsel 40a fra Motorvej E20. Nu kan det næsten ikke blive lettere at nå til Slots Bjergby fra øst eller vest, en charmerende og hyggelig lille by lidt syd for Slagelse.

Omgivet af marker og landevejene ligger Slots Bjergby med kirke og forsamlingshus – og Ostenfeld Biler på en stor ejendom midt i byen. Ostenfeld Biler har været i byen i over 30 år, og indehaver Carsten Ostenfeld har en stor og trofast kundekreds, som kommer hertil fra nær og fjern.

Salg, service og reparation
Ostenfeld Biler, som er et AutoPlus værksted, kan give tilbud på serviceeftersyn på alle bilmærker både indenfor og udenfor garantiperioden. Det er ved EU-lov vedtaget, at den, der køber en ny bil, er helt fritstillet m.h.t. valg af serviceværksted. Hvis din bil går i stykker eller kommer ud for et uheld, kan den også blive repareret af det professionelle team, som arbejder på værkstedet i Slots Bjergby.

Hos Ostenfeld Biler fortæller mekanikerne, at hvis din vogn skal køre driftssikkert og holde i mange år, så er det nødvendigt, at den bliver set efter. Kravene til det sikkerhedsmæssige i bilen kan der ikke slækkes på, for det er jo ikke blot din egen og dine passagerers sikkerhed, du har i dine hænder, når du kører bil.

bil2Når sikkerheden og alt det tilhørende udstyr er tilset, og din bil er køreklar, så er der en mængde andre detaljer, som har betydning for, om din bil vil holde længe. Alt dette finder vi grundigt forklaret på Ostenfeld Bilers hjemmeside. Og som en ekstra service, kan du online bestille tid til reparation og eftersyn.

Det forpligter at være et AutoPlus værksted. Det lægger Ostenfeld Bilers personale ikke skjul på. Det betyder, at værkstedet ud over at råde over det bedste måle- og diagnosticeringsapparatur, konstant sørger for, at medarbejderne følger de nødvendige kurser for at opdatere deres viden om det sidste nye i faget.

Desuden anvender værkstedet udelukkende reservedele i såkaldt ‘OE-kvalitet’ – hvilket vil sige, at alle reservedele lever op til de krav, der stilles af bilfabrikanterne. Du får naturligvis både varer og ydelser til konkurrencedygtige priser.

Amerikanerbiler – en Ostenfeld passion
Inde i gården og udenfor vil du helt sikkert have bemærket de mange spændende biler, som er til salg. Det fornægter sig ikke, at en af Ostenfeld Bilers store passioner er US Cars eller det, som vi andre kalder for amerikanerbiler.

Alle imponeres over de mange store og flotte biler, som står udstillet. Biler som Dodge Ram, Chevrolet Astro og Lincoln fortæller en del om, hvilken type og hvilken kvalitet bilmærker, der præsenteres. Går vi indenfor i udstillingshallen, kan vi få fornøjelsen af at sætte os ind i en flot, gul Cadillac Eldorado 7,7 Coupé årgang 1969.

Skal din bil ikke på værksted, og har du heller ikke tænkt dig at udskifte den, bør du kigge ind hos Ostenfeld Biler alligevel – alene for at beundre de mange, flotte US biler.