bosBo’s Autolakering
Tårnborgvej 128
4200 Korsør
Tlf.: 58374244/40534244
E-mail: bo_poulsen@msn.com

Åbningstider
Mandag – fredag: 08 – 17
Lørdag: 10 – 15

Maler alt, der kan males
Bo’s Autolakering blev grundlagt af Bo Poulsen i 1983 og har siden varetaget alle typer af opgaver inden for billakering og malerarbejde.

Har du været så uheldig, at du efter et hurtigt indkøb af mælk og bananer i Netto på vej hjem fra arbejde kom ud til din bil, hvor sidedøren pludselig havde fået nyt udseende, efter en anden billist kom lidt for tæt på? Eller har du været ude for et uheld, hvor din bil kunne køre fra stedet med mindre slag? Hos Bo’s Autolakering kan de klare reparationen af din autoskade: fra den lette til den dybe ridse, den lille såvel som den store bule.

Auto mechanics closeup standing in his workshop

Alt til boligen
Det er ikke kun biler, der kan få et nyt udseende med en gang lak. Køkkenlåger, lamper og møbler kan blive frisket op hos Bo’s Autolakering. Det er f.eks. trendy at lakere grå PH-lamper i friske farver, ligesom antikverede sofaborde, kommoder og skabe kan blive et moderne indslag i boligen med en ny blank overflade. Overvejer du at bygge nyt køkken? Måske kan du nøjes med at få låger og skuffefronter omlakeret.

Privat og erhverv
Værkstedet varetager alle lakerings- og maleropgaver – både store og små skader, på private biler samt større malerprojekter for erhvervslivet. Hvis du ser din bil som mere end blot et transportmiddel, men nærmere som en del af dig og din personlighed, kan Bo og hans team hjælpe med at sætte et personligt præg på den efter dine ønsker. Der udføres også lakarbejde på motorcykler.

Har dit firmas logo ændret sig, eller trænger firmabilerne til et nyt design? Bo’s Autolakering tilbyder malerarbejde, så din virksomhed vil blive repræsenteret på bedst mulig måde på de danske og udenlandske veje.

bos3Kvalitetsarbejde
Bo’s Autolakering er en kvalitetsbevidst virksomhed, der sætter en ære i at udføre et stykke kvalitetsarbejde, så kunderne kan køre standsmæssigt derfra. Al arbejde bliver udført ned til den mindste detalje af et professionelt team med mange års erfaring for at sikre det bedste resultat efter dit specifikke ønske.

Der er fokus på kvalitet, levering til tiden samt altid at holde sig opdateret med den nyeste viden inden for lakering: elektronisk farvemåling og vandbaserede lakker.

En tilfreds kunde skriver på værkstedets Facebook-profil: ”Altid perfekt malerarbejde, kan kun anbefale dette sted. Selv ret store skader/buler, kan der klares”.

Kontakt Bo’s Autolakering for et uforpligtende tilbud med garanti for kvalitet.