Der bliver brug for 1713 nye boliger i Slagelse Kommune de kom-mende 14 år, forudsiger en fremskrivning af Slagelse Kommunes boligbehov.

De kommende 14 år bliver der brug for 1713 nye boliger i Slagelse Kommune. Det viser en fremskrivning af boligbehovet, som Slagelse Kommune har foretaget. Fremskrivningen kigger 14 år frem i tiden og forsøger at forudsige hvor, og hvor mange boliger der bliver brug for frem til 2031.

Den viser, at der bliver behov for en bred vifte af parcelhuse, rækkehuse og lejligheder i de kommende år. Især flere ældre borgere betyder, at der skal fokus på at bygge boliger til seniorer, mener Erhvervs-

Foto: Anne Beth Witte

og Turismeudvalget, som mandag behandlede kommunens såkaldte Boligprogram, som fremskrivningen er en del af.

– Jeg er glad for at se, at Slagelse Kommune er inde i en positiv udvikling. Vi skal sørge for, at der er de rigtige tilbud til seniorerne på landet, så de kan blive boende i nærheden af familie og venner, og de huse, de har boet i samtidig kan blive til hjem for nye familier. Naturen og fællesskabet med andre vil være attraktivt for mange seniorer, siger Knud Vincents(V), formand for Erhvervs- og Turismeudvalget.

Også udvalgets socialdemokratiske medlem Flemming Erichsen (A) peger på, at boliger til seniorer er noget, der skal prioriteres fra kommunens side. – Jeg tror, at vi kan lære meget ved at kigge på erfaringerne fra Udsigten, som blev bygget midt i 90’erne, og Grevsensgade fra begyndelsen af 90’erne, hvor man har forsøgt at skabe rammerne for et fællesskab. Den slags byggerier og foreninger, skal vi prioritere, så vi kan skabe gode rammer for vores seniorer, siger Flemming Erichsen.

Selv om fremskrivningen spår, at der bliver størst efterspørgsel efter lejligheder og rækkehuse, så peger Dansk Folkepartis medlem af Erhvervs- og Turismeudvalget Henriks Brodersen på, at det er vigtigt også at holde fokus på parcelhusbyggeri. – Vi skal kigge på at bygge flere ældreboliger, så vi kan frigøre nogle af parcelhusene til nye familier. Det er også vigtigt, at vi har en sund balance mellem parcelhuse og lejligheder i kommunen. Det giver nemlig også en god balance mellem forskellige typer af borgere, og det kan få store konsekvenser for kommunens økonomi, hvis vi bygger for mange lejligheder, siger Henrik Brodersen, medlem af Erhvervs- og Turismeudvalget.

Tallene viser, at der generelt er gang i byggeriet i Slagelse Kommune. Sidste år blev der bygget i alt 173 nye boliger. Af dem blev 119 bygget i Slagelse, men også i Slots Bjergby, Korsør, Skælskør, Vemmelev og Sørbymagle er der efterspørgsel efter nye boliger.

Fakta om boligfremskrivningen.
Boligfremskrivningen indgår i Slagelse Kommunes Boligprogram, som bliver udarbejdet hvert år, og som analyserer de seneste 10 års byggeri og analysere udviklingen 14 år frem.

Det er en fremskrivning af, hvor mange boliger der forventes bygget i perioden 2018-2031. Fremskrivningen er baseret på, hvor der er ledige arealer, hvor der er bygget de foregående år, hvordan markedet er pt., hvem der ejer ejendommene og kendskab til konkrete projekter.

Flere oplysninger, så videre her.