Efter nytår stiger affaldsgebyret. Gebyret fremgår af ejendomsskattebilletten, som i disse dage lander i e-boks.

Til gengæld kan du se frem til, at skraldemanden tager mere med end i dag. Når den nye affaldsordning træder i kraft 1. maj 2018, bliver papir, pap, metal, glas, plast og småt elektronik også hentet ved husstanden. Og hvis du bestiller det, kan du også få hentet haveaffald hver 2. uge og storskrald hver 4. uge.

Baggrunden for den nye affaldsordning og stigningen er, at der fra regeringens side stilles krav om, at mindst 50 pct. af affaldet skal genanvendes i 2022, og at det generelt er blevet dyrere at hente husholdningsaffald og behandle madaffald.
På trods af stigningen, så er gebyret stadig lavere end i 2013, og den kommer efter en række år, hvor afgiften løbende er sat ned.

Gebyrets sammensætning
Alle husstande betaler i dag for at få hentet affald fra husholdningen. Fra maj 2018 vil din betaling også dække afhentning af haveaffald og storskrald på din adresse.
Læs mere om den nye affaldsordning her