Lørdag den 30. september fra kl. 9 bliver Korsørs nye byrum, Solens Plads, indviet med en stor fest, hvor blandt andet Christian Brøns spiller.

Efter et halvt år med gravearbejde og omkørsler er den nye plads i Korsør, Solens Plads, endelig klar til at blive taget i brug. Lørdag den 30. september bliver den nye plads ved cityparkering indviet med en stor fest, hvor der både er musik og aktiviteter til dem, som kommer forbi mellem kl. 9 og 15.

– Vi har arbejdet på den plads i nogle år efterhånden, så derfor glæder jeg mig rigtig meget til, at vi nu endelig kan se resultatet. Jeg tror pladsen bli-ver omdrejningspunktet for Korsør de næste mange år, og jeg glæder mig til at se den blive taget i brug, siger Jørn-Ole Didriksen(V), formand for by-midtegruppen og medlem af Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget.

Der er lagt op til fest og aktivitet hele lørdagen. Allerede fra kl. 9 er der gratis morgenmad og cirka kl. 10 bliver pladsen officielt indviet af borgmester Stén Knuth(V). Herefter lægger Solens Plads gulv til et minitattoo med Slagelse Garden, og kl. 11 går dagens hovednavn Christian Brøns på scenen. Han var med i Big Brother, før han for alvor brød igennem med kæmpehittet ”Du kan gøre, hvad du vil”. Derefter underholder Den kongelige trio med et børneshow og kl. 13 giver lokale Dandanell and the far out boys koncert.

Hele formiddagen vil der være boder på den nye plads, og der bliver rig lej-lighed til at afprøve pladsen – blandt andet fitness-området, klatrenettet og pannabanen (mini-fodbold) og ikke mindst sand- og vand-legepladsen for de mindste.

– Der har været rigtig mange engagerede korsoranere involveret i det her projekt. De har bidraget med rigtig mange ideer, som har udmøntet sig i en central plads, man ikke finder magen til andre steder i kommunen. Pladsen kan bruges til både hverdag og fest, og den bliver et nyt samlingssted for unge og gamle i bymidten, siger formand for Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget Henrik Brodersen(O).

Når pladsen indvies vil der stadig være nogen småting, som mangler at bli-ve lavet. Det skyldes primært den regnfulde sommer, som har givet entre-prenøren udfordringer. Stadepladsen mod Havnegade vil først blive ombyg-get i 2. etape hen over oktober måned. Det betyder, at stadeholderne bliver flyttet over på pladsen på den anden side af gaden, mens deres nye plads bliver bygget om. Træerne rundt om pladsen kan først plantes til efteråret, og udsmykningen af pladsen kører i en parallel proces, som forven-tes afsluttet til foråret.

FAKTA: Indvielsen af Solens Plads

LØRDAG D. 30. september kl. 9 – 15

Program:
Kl. 9 Gratis morgenmad til alle vore gæster, sponseret af Toms Bageri – Super Brugsen i Korsør – Føtex i Korsør og Bered-skabet i Slagelse Kommune.
Kl. 9.30 Slagelse Garden trækker op og musicer på pladsen.
Kl. 10 Velkomst v/Detailchef og Formand for bymidtegruppen Jørn-Ole Didriksen og Åbningstale v/Borgmester Sten Knuth
Kl. 10.20 Garden musicer på pladsen
Kl. 11–11.45 Christian Brøns underholder på scenen
Kl. 12-12.45 Den Kongelige Trio underholder på scenen med et børne show.
Kl. 13–15 Dandanell and the far out boys spiller på scenen.
Kl. 10–15 FC Storebælt og Volley bold klubben leger med børnene på den nye MULTI aktivitetsplads.

Hele dagen er der mulighed for at købe sin mad og drikke i det store telt.

Solens Plads i Korsør er klar til åbning og fest 30.sept. 2017