Da aftenen faldt på, kom der mange besøgende i festlig stemning til Sct. Michaels Nat i Slagelse den 29.september 2017. Det var tørvejr, og en fantastisk masse organisationer åbnede dørene for musik, fordelagtige tilbud og underholdning for hele familien. Således fandt Dit-Slagelses udsendte både ballon-kunstner, kampsportsmænd og lækkert påklædte assistenter i butikkerne.
Det hele var med til at bringe smilet frem, og et besøg i teltene på Schweizerpladsen og Nytorv var rigeligt til at overbevise de sidste om, at Kulturnatten er vores fælles projekt.
Se en række billeder her med korsang, leg med Gerlev Idrætshøjskole, salg af mad og dejlig underholdning med lokalt opvoksede musikere, der nu siger “Tak, Slagelse”, fordi de groede op og fik smag for musiklivet gennem Musikskolen, MGK-kursus og samværet i byens foreninger.

Det fire timer lange show trak mange publikummer, der nød de fantastiske musikere, heriblandt Thomas Vind Poulsen på guitar, der spillede tango.  Han frembragte en god intim atmosfære. Katinka spillede med sit band, og der demonstrerede hun nærvær, musikalitet og fin teknik på sangen.

Sushi var populært til Sct. Michaels Nat 2017. Foto: Jette
Sct. Michaels Nat i Slagelse Musikhus 2017. Foto: Jette
Blindebuk med Gerlev Idrætshøjskole. Sct. Michaels Nat. Foto: Jette
Neye tasker i Vestsjællandscentret. Sct. Michaels Nat. Foto: Jette
Sct. Michaels Nat 2017, musik i Vestsjællandscentret. Foto: Jette