Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 11. Juli 2017 til 18. Juli 2017.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

HÆNDELSER
SLAGELSE: Spritbilist havnede i grøften
Mandag klokken 23.35 fik politiet en anmeldelse om, at en bil var kørt i grøften på Bildsøvej uden for Slagelse, og at føreren virkede fuld. Det var en VW varebil, hvor føreren havde mistet herredømmet og havde nedlagt en el-tavle, inden bilen standsede i grøften. Føreren var en 53-årig mand fra Galten, og en alkometertest bekræftede mistanken om, at han havde drukket alkohol. Den 53-årige blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

SLAGELSE: Tip førte til tyvekoster

Politiet modtog torsdag klokken 10.30 et tip via app’en Politi og funktionen ’tip politiet’. Tippet gik på, at der på en adresse i det sydlige Slagelse skulle være to personer, der opbevarer tyvekoster. Og at de skulle have stjålet to biler også, hvor den ene skulle være parkeret i Sørby. Da en patrulje kom til adressen, holdt den ene stjålne bil foran adressen, og en efterfølgende ransagning ag boligen viste, at der var adskillige tyvekoster på stedet. Der var to personer på adressen, en lokal 22-årig mand og en 20-årig kvinde fra Dianalund, og de blev begge anholdt.

SLAGELSE: Svindlede med koncertbilletter

En 20-årig mand fra Slagelse blev torsdag klokken 9.25 anholdt og sigtet for 13 bedrageriforhold til et samlet beløb på cirka 15.000 kroner. Han har i perioden fra 27. april til 24. juni 2017 solgt koncertbilletter via Facebook, Den Blå Avis og Gul & Gratis. Den 20-årige har fået penge via kontooverførsler eller MobilePay, men han har aldrig enten haft eller i hvert fald ikke sendt koncertbilletterne. De ramte bor i alle egne af landet, men gerningsmanden er altså bosat i Slagelse. Den 20-årige erkendte torsdag samtlige forhold, og han blev derefter løsladt og afventer nu sagens retslige efterspil.

SLAGELSE: Færdselsuheld endte med trusler
Det blev til nogle mindre ridser i lakken, da to biler stødte ind i hinanden tirsdag klokken 13.03 på p-pladsen på Ærøvej i Slagelse. En bil med en 62-årig mand fra Slagelse ved rattet var ved at bakke ud fra en parkeringsbås, men overså tilsyneladende en anden bilist – en 52-årig mand fra Slagelse, der havde en 44-årig kvinde som passager – der kom kørende, og derfor strejfede den 52-åriges bil den 62-åriges. Uheldet og de små ridser, bilerne fik, fik en pårørende til den 62-årige op i det røde felt. Det var en 25-årig mand fra Slagelse, der råbte og truede med at slå den 52-årige og den 44-årige ihjel. Derfor blev den 25-årige anholdt klokken 14.24 og sigtet for trusler på livet. Han blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 16.04.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Korsør Engvej Lejlighed Mandag klokken 8-18 To boremaskiner og et ur af mærket Seiko
Slagelse Randersvej Hus Mandag klokken 5 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Slagelse Felixvej Hus Fredag klokken 3.50 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Slagelse Juelsmindevej Hus Fredag klokken 17.45 – lørdag klokken 8.45 MacBook Air, kontanter, fodboldpokaler og rødvin
Slagelse Kenyavej Hus Fredag klokken 21.2 Kontanter
Slagelse Korsør Hus Torsdag klokken 15 – lørdag klokken 15 En hvilestol
Slagelse Nordborgvej Hus Lørdag klokken 11-13.15 Ikke gjort op endnu
Slagel
se
Randersvej Hus Fredag midnat – lørdag klokken 16 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Slagelse Søndermarksvej Hus Fredag klokken 13 – søndag klokken 16.10 Tasker og jakker
Skælskør Solnavej Hus Torsdag klokken 16.05-17.10 Kontanter
Slagelse Eriksgade Lejlighed Torsdag klokken 1-18 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Slagelse Felixvej Hus Fredag klokken 3.50 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Slagelse Kenyavej Hus Fredag klokken 2.12 Kontanter
Slagelse Stikkelsbærvej Hus Lørdag klokken 7 – torsdag klokken 22 Smykker og et smykkeskrin
Korsør Agersøvej Hus Lørdag klokken 11 – mandag klokken 6.45 Playstation
og iPad
Korsør Bygvej Hus Mandag klokken 2.12 Ikke umiddelbart stjålet noget
Korsør Lyshøj Hus Lørdag klokken 21 – mandag klokken 16.45 Ikke umiddelbart stjålet noget
Korsør Skovbrinken Hus Onsdag midnat – tirsdag klokken 1.45 En iPad og smykker
Slagelse Triangelvej Hus Tirsdag midnat Ikke gjort op hvad der er stjålet

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Slagelse Sorøvej Onsdag klokken 15:20 – 20:00 ATK 1.015 79 50 km/t 77 km/t 5 klip
Slagelse Skælskørvej ved Gl. Kongevej Klokken 8.30-10.20 ATK 143 15 50 km/t 78 km/t To klip