Kulturarv skal ikke kun opleves bag lås og slå i montre på museerne. Den skal bevares, bruges og opleves så nemt som muligt – dér hvor den er. Derfor udskifter Slagelse Kommune de gamle amtskilte ved 18 fredede fortidsminder i kommunen med nye skilte, som formidler historien på både dansk, tysk og engelsk.

Antvorskov Kloster og slot, Kanehøj i Skælskør og Fodfolksskansen i Korsør er blot nogle af de fortidsminder samt en lang række jættestuer og lang-dysser, som kan se frem til at få et nyt skilt. Kultur-, Fritids- og Turisme-udvalget har bevilget 130.000 kr. fra Puljen til dansk kulturarv til at få skif-tet de gamle amtskilte ved fredede fortidsminder med mere tidssvarende og bedre formidlende skilte.

Kig på forhistorien i baghaven

– De tidligere kulturarvsskilte trængte til en opdatering, og med de nye skil-te kan vi endnu bedre formidle den kulturarv, som på mange punkter er en del af vores dagligdag. Den ligger jo sådan set i vores baghave frit tilgæn-gelig for enhver. Med skiltningen vil vi være med til at synliggøre, hvordan kulturen har sat sit præg på vores historie og fået betydning for, hvordan vores samfund er den dag i dag. Vi håber, at de nye skilte vil gøre endnu flere nysgerrige på vores kulturarv, og så er det jo en god anledning til at komme ud i løbet af sommeren og blive klogere på sin historie og kultur-arv, siger kulturkonsulent Pernille Andersen.

Sidste år udskiftede Slagelse Kommune kulturarvsskilte ved Antvorskov Klosterruin, Guldagergaard, Kongegaarden, Skælskør havn, Stillinge strand, Sct. Mikkels Kirke og Skt. Michael og Dragen. Nu er tiden så kommet til 18 yderligere skilte.

Hvor kommer skiltene op?
18 steder står til at få et nyt fint skilt op, og hovedparten af stederne bliver skiftet i løbet af juli måned, mens et par enkelte steder mangler en formel tilladelse fra Kulturstyrelsen, som forventes at komme inden længe. Skilte-ne bliver sat op følgende steder:

Rævehøj, langdysse ved Stigsnæs, Stigsnæs skanser, jættestue ved Borre-by, Brakhøj, Borgbjerg Banke, Breddysse og Rørdysse i Kirke Stillinge, Langdysse ved Kongsmark, Langdyssen Kongedysse, Hellig Anders’ høj, Antvorskov Kloster og Slot, Mindesten ved Kongsmark, Kanehøj og Fod-folksskansen.