I SF Slagelse er politik en holdsport. Det betyder, at vi står sammen og vi er hinandens medspillere, men det gælder også i forhold til samarbejdet med byrådets øvrige partier. Vi arbejder for at skabe brede aftaler med klare aftryk fra SF. Det er ved forhandlingsbordet, at resultaterne skabes. På trods af at SF i øjeblikket kun har et mandat i byrådet, har vi fået mange gode SF sager vedtaget. Et grundigt forarbejde samt flot opbakning fra bestyrelse og kommunalgruppe gør, at SF´s ene mandat får gennemført rigtigt meget SF politik.
Men ambitionerne for det kommende kommunalvalg er store. Dels går vi efter at få en stor SF gruppe valgt, men vi arbejder også på, at få skabt et samarbejdende byråd, hvor den hidtidige blokpolitik og til tider, noget skingre tone får en ende med denne byrådsperiode. Det er politikernes ansvar, at skabe grundlaget for en tryg og bæredygtig kommune.
SF vil og tør tage ansvar!
Derfor stiller vi med en rigtig stærk liste til byrådsvalget. På SF Slagelses opstillingsmøde den 31. maj blev kandidatlisten til det kommende kommunalvalg sammensat. Vi er stolte over at præsentere vores 16 kandidater, som udgør et stærkt og mangfoldigt hold.
5 kvinder, 11 mænd. Yngste kandidat er 23 år, ældste kandidat er 75 år. Faktisk har vi en gennemsnitsalder på 40 år blandt de 7 første på listen. Uddannelsesbaggrundene varierer fra advokatsekretær, socialrådgiver, smed, pædagog, sygeplejerske, studerende og cand. merc m.m. Vi kan klare os på grønlandsk, tyrkisk og arabisk sprog. Kandidaterne er spredt ud over hele kommunen. Men bedst af alt, så er vi hold spillere og vi brænder for at gøre en forskel for en sammenhængende kommune.
Der er flere oplysninger om de enkelte kandidater i den vedhæftede præsentationsfolder.

Kandidaterne kv17SF

1. Helle Blak
2. Jørgen Grüner
3. Søs Rosenkvist
4. Karl Arildsø
5. Niklas Blak Mikkelsen
6. Steen Hansen
7. Yeliz Erdogan
8. Helle Dalsgaard
9. Jørgen Baadsgaard
10. Arne Brandt Pedersen
11. Lene Sieling
12. Leif Scharling
13. Kim Hardy Sørensen
14. Stig Thorup Rasmussen
15. Jens Gade Larsen
16. Kurt Andreasen

#SammenErViStærkest

Dette indlæg har Dit Slagelse modtaget fra Helle Blak.

Kandidaterne fra SF Listen til kommunevalg 2017. Foto: Helle Blak