Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 30. Maj 2017 til 06. Juni 2017.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
HÆNDELSER

SLAGELSE: 22-årig sigtet for at skyde med hardballpistol
En 22-årig mand fra Slagelse blev fredag aften sigtet for at skyde til måls mod en metalplade med en hardballpistol. Politiet fik klokken 18.57 en anmeldelse fra et vidne, der havde set skyderiet, og det lykkedes politiet kort efter at finde frem til den 22-årige, der blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

SLAGELSE: Absalonsgade afspærret
Absalonsgade i Slagelse måtte onsdag spærres i en 1½ times tid. Klokken 11.34 fik politiet en anmeldelse om, at nogle zinkplader, der beklædte taget på en bygning, rev sig løs i den kraftige blæst, og der var faldet en enkelt plade ned på gade. Heldigvis var ingen kommet til skade. Gaden blev afspærret, indtil håndværkere kunne sikre de resterende tagplader, og klokken 12.56 blev der atter åbnet for trafik.

SLAGELSE: 27-årig overfaldet af fire mænd på knallerter
På Gørtlergade i Slagelse blev en 27-årig mand i nat klokken 1.23 antastet af fire mænd på to knallerter. De blokerede den 27-åriges vej ved at køre rundt omkring ham i cirkler, hvilket fik ham til at spørge dem, hvorfor de dog gjorde det. Efter en kort ordveksling, kørte den ene knallert ind i hans ben, hvorefter passageren sprang af og greb fast omkring den 27-åriges hals med sin ene hånd. Samtidig sprang passageren på den anden knallert også af, og gav den 27-årige et slag med knyttet hånd i hovedet. Herefter kørte de fra stedet i høj fart ad Torvegade og videre ad Smedegade og videre i ukendt retning. De fire mænd beskrives alle som af anden etnisk oprindelse end dansk, og personen, som slog den 27-årige, var ca. 180-185 cm høj, kraftig af bygning og iført sort jakke. Han havde mellemlangt hår og et markeret, men tæt trimmet fuldskæg. Politiet hører gerne fra vidner, der kan have oplysninger til episoden.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Korsør Obelsvej Lejlighed Fredag d. 19/5 klokken 12.00 – fredag d. 2/6 klokken 11.00 Vin, spiritus, e-cigaret og nøgler
Slagelse Solbakken Hus Søndag klokken 16.00 – Mandag klokken 15.30 Vides endnu ikke
Slagelse Klokkestøbergade Slagelse Lørdag klokken 01.50 Kontanter
Slagelse Spaniensvej Hus Tirsdag klokken 8.30-13.15 Ikke gjort op hvad der er stjålet

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Slagelse Munkebakken Fredag klokken 07.35 – 08.10 En bøde og en advarsel
Slagelse Kirkerupvej Fredag klokken 19.30 Ingen sager
Slagelse Kirkerupvej Lørdag klokken 17.15 Ingen sager
Slagelse Håndværkervænget Lørdag klokken 18.30 Ingen sager
Slagelse Egebjergvej Søndag klokken 07.30 – 17.45 Ingen sager
Slagelse Kirkerupvej Søndag klokken 19.00 – 20.30 Ingen sager
Korsør Motalavej Onsdag klokken 13.20 – 14.00 Ingen sager
Slagelse Kierulffsvej Onsdag klokken 12.00 – 12.55 Ingen sager

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Vestmotorvejen Fredag klokken 10.43 – 16.55 ATK 11.488 481 110 km/t 159 km/t To klip
Korsør Vestmotorvejen ved Storebæltsbroerne Mandag klokken 13.59 – 19.50 ATK 8830 606 110 km/t 151 km/t Tre klip
Slagelse Kalundborgvej Klokken 14.19 – 20.00 ATK – Bestilt færdselskontrol 2613 74 60 km/t 100 km/t Tre klip og en betinget frakendelse
Slagelse Bildsøvej, Kelstrup Klokken 14.20-20 ATK 341 22 80 km/t 133 km/t Fire klip og en betinget frakendelse
Korsør Storebæltsbroen Kl. 12.55 – 19.45 ATK 6156 522 100 km/t 179 km/t 10 kli
p og en betinget frakendelse