Er du præget af kaos i hovedet, hvor stress og bekymringer står i vejen for din balance og trivsel?

“Effektiv stressbehandling og forebyggelse af stress går gennem kropsbevidsthed”, siger Katja Petersen, indehaver af Klinik for Krop og Psyke. Klinikken der ligger mellem Sorø og Slagelse tilbyder en række kropsterapeutiske behandlinger.

“At kunne mærke sin krop og forstå dens funktionsmåder er en vigtig forudsætning for at kunne håndtere sin stress. Det er derfor yderst hensigtsmæssigt at inddrage kroppen i behandlingen og forebyggelsen af stressrelaterede problemer”, fortæller Katja, der bl.a. har den treårige uddannelse på Kilden i København med speciale i intuition, NLP og gestalterapi.

“Stress sætter sig i kroppen, og det vil da også oftest være kroppens signaler, der informerer dig om, at du er for stresset og har brug for at drosle ned. En forudsætning for at kunne håndtere og reagere på disse signaler er, at du har en god kropsbevidsthed. Kropsbevidsthed vil sige, at du er i stand til at mærke, føle og ikke mindst handle på dine krops impulser og signaler”.

Katja Pedersen har klinik mellem Slagelse og Sorø.
Katja Pedersen afhjælper stress og styrker kropsbevidsthed.