Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 24. April 2017 til 11. Maj  2017.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

HÆNDELSER

SLAGELSE: Brand i fem skraldecontainere

Natten til onsdag klokken 0.45 fik politiet en anmeldelse om, at der var brand i nogle skraldecontainere på Klostergade i Slagelse. Det viste sig at dreje sig om i alt fem containere, der formentlig er antændt. Da gerningsmændene var forsvundet, da patruljen ankom, vil politiet meget gerne høre fra personer, der har set eller hørt eller ved noget om brandene. Eventuelle vidner bedes kontakte os via 114.

SLAGELSE: 91-årig udsat for forsøg på tricktyveri
Fredag klokken 11.13 bankede det på døren hos en 91-årig kvinde på hendes bopæl på Slotshaven i Slagelse. En mand og en kvinde på ca. 30 år blev lukket ind under påskud af, at den 91-årige skulle skrive under på nogle papirer, hvilket ikke var rigtigt. Heldigvis var der flere vidner på stedet, som greb ind og fik smidt de to personer ud af den 91-åriges bolig og fik alarmeret politiet. De beskrives som østeuropæiske af udseende, ca. 30 år, almindelige af bygning, sort hår, brun hud. Ingen af dem talte dansk. Der var også en tredje person indblandet – en mand, som kørte i en sort BMW. Politiet hører gerne fra vidner.

SLAGELSE: Brand i bil
På Byskov Alle i Slagelse opstod der fredag klokken 23.40 brand i en varebil, der holdt parkeret. Branden bredte sig til yderligere to biler. Politiet mener, at branden er påsat, og vil derfor gerne tale med vidner, der kan have set noget mistænkeligt på stedet umiddelbart inden branden.

SLAGELSE: Brand i bil
På Byskov Alle i Slagelse opstod der fredag klokken 23.40 brand i en varebil, der holdt parkeret. Branden bredte sig til yderligere to biler. Politiet mener, at branden er påsat, og vil derfor gerne tale med vidner, der kan have set noget mistænkeligt på stedet umiddelbart inden branden.

SLAGELSE: Pistol og ammunition fundet ved ransagning
Politiet ransagede torsdag klokken 10.50 en adresse syd for Slagelse. Et tip havde henledt opmærksomheden på boligen, og politiet fandt da ganske rigtigt også en pistol med tilhørende ammunition på adressen. Husets 48-årige beboer blev anholdt, og han bliver fredag formiddag fremstillet i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling. Der er begæret lukkede døre ved formiddagens retsmøde.

SLAGELSE: Sigtet for butikstyveri
Politiet blev torsdag klokken 16.10 kaldt til Vestsjællandscenteret, hvor vagten tilbageholdt en ophidset butikstyv. Det var en 24-årig kvinde fra Slagelse, som blev tilbageholdt, efter at tyverialarmen gik, da hun forlod en forretning i centret. Vagten så, at den 24-årige smed varen fra sig, men efterfølgende, da hendes taske blev undersøgt, dukkede der flere make up-punge op sammen med et par cykellygter, der ikke var betalt for. Den 24-årige blev kortvarigt anholdt og sigtet for tre gange butikstyveri.

SLAGELSE: Spøgelsesbilist standset på motorvejen
Det lykkedes for et par medtrafikanter at få sat en stopper for en spøgelsesbilists videre færd ad Vestmotorvejen ved Slagelse. Det skete torsdag klokken 21.33, hvor politiet fik en anmeldelse om, at en bil var på vej mod øst, men altså i det modgående spor. Føreren af bilen var en 88-årig mand fra Slagelse, der blev sigtet for at køre mod færdselsretningen og som nu står til et klip i kørekortet.

KORSØR: Sprængte håndgranat
En mand anmeldte onsdag, at han havde fundet noget, der kunne være en gammel håndgranat, da han søgte i Korsør Lystskov med sin metaldetektor. Forsvaret blev tilkaldt, og det viste sig ganske rigtigt, at der var tale om en granat, som blev sprængt væk klokken 16.40.

SLAGELSE: 64-årig dræbt i færdselsulykke
En 64-årig mand fra Slagelse blev onsdag aften dræbt i en færdselsulykke, der skete klokken 23.08 på Slagelse Landevej ved Rosted. Den 64-årige blev ramt af en bil med en 41-årig kvinde fra Slagelse ved rattet, da han gik ud på vejen. Bag hende kørte en 27-årig mand fra Rønnede, og han kunne ikke undgå at ramme den 64-årige, som efterfølgende blev erklæret død.

BISSERUP: Brand i hus

Politi og brandvæsen blev tirsdag klokken 12.57 kaldt til Dyvekær i Bisserup, hvor der var brand i et hus. Det lokale Bytings Brandværn forsøgte at holde flammerne i skak, indtil brandvæsenet fra Slagelse umiddelbart efter ankom. Tagkonstruktionen og første sal i huset udbrændte, og en af de lokale brandmænd måtte en tur på sygehuset i Slagelse til et tjek efter at have indåndet røgen. Det ældre ægtepar, som bor i ejendommen, kom ikke noget til ved branden, som nu skal undersøges nærmere af politiet.
SLAGELSE: Ford stukket i brand
Politiet blev tirsdag klokken 0.34 kaldt til Kierulffsvej i Slagelse, hvor et vidne havde set to mænd på en knallert, og kort efter var der ild i en Ford, der holdt parkeret på stedet. Der var smidt en brosten gennem forrruden på bilen, og derefter var den antændt. Brandvæsenet fik hurtigt slukket ilden, der kun fik fat i forsæderne, men politiet hører gerne fra evt. vidner, der har oplysninger til sagen.

SKÆLSKØR: Brand
Lørdag klokken 6.03 opstod der ild i en ejendom på Algade i Skælskør. Flammerne havde godt fat, og bygningen blev hurtigt overtændt. En mand blev reddet ud af bygningen og kørt med ambulance til sygehuset, hvor han fik behandling for sine skader. Slukningsarbejdet blev ved et godt stykke op ad formiddagen. Politiets brandteknikere skal nu undersøge stedet nærmere for at fastlægge brandårsagen.

SLAGELSE: Slog, sparkede og blev anholdt
Politiet måtte tidligt lørdag morgen rykke ud til en episode på Schweizerpladsen i Slagelse, hvor en 20-årig mand fra byen havde slået og sparket en 22-årig mand, så han var faldet og havde slået sit hoved. Gennem vidneforklaringer fandt politiet lidt senere frem til den 20-årige, som blev anholdt og sigtet for vold.

SLAGELSE: Kørte ind i husmur med promiller og uden kørekort
Lørdag morgen klokken 6.55 mistede en 18-årig mand herredømmet over sin bil, da han kom kørende ad Fladholtevej i Slagelse. Det resulterede i, at han torpederede muren til Bageri Museet. Den 18-årige forsøgte at køre derfra, men tabte venstre fordæk efter en kort tur. Et vidne på stedet så episoden, og fik tilkaldt politiet, der kort efter kunne alkometerteste den 18-årige til noget mere end tilladt. Han havde heller ikke noget kørekort. Derfor blev den 18-årige – efter et tjek på skadestuen – anholdt og sigtet for spirituskørsel og efter færdselsloven.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Skælskør Stenbjerggård, Lundby Landejendom Lørdag klokken 11 – mandag klokken 8.57 Mikroovn, kædesav, vinkelsliber, iltflaske, kædesav og fire alufælge til en Audi
Korsør Obelsvej Hus Søndag klokken 11.30 – søndag klokken 22.30 Medicin, smykker, jakke, digitalt videokamera og endnu ikke opgjorte koster
Slagelse Marielund Villa Tirsdag klokken 8.55 – 15.15 Bl.a. mobiltelefon
Slagelse Margrethevej Hus Torsdag klokken 7.40-8.40 To bærbare pc’er, en 15,6″ Toshiba og en 17″ HP, sølv- og guldsmykker og et Canon kamera
Slagelse Alaskavej Hus Onsdag klokken 7.45-13.30 Smykker og et ur af mærket Garmin
Slagelse Hejningevej, Hejninge
Slagelse Valbyvej Hus Onsdag klokken 12.45-16.30 Smykker
Slagelse Vedbynørre Huse Hus Onsdag klokken 7.30-11.25 Smykker, to iPads, højttaler, vin og kontanter
Slagelse Liselundvej Lejlighed Fredag klokken 14.30 – mandag klokken 6.30 Håndværktøj og elværktøj
Korsør Kjærsvej Hus Fredag klokken 4.10 Smykker, en bærbar pc af ukendt mærke og en pung med personlige papirer
Slagelse Gormsvej Hus Lørdag klokken 16.30-22.15 Playstation 4 med spil, cykel af ukendt mærke, smykker og ure
Slagelse Holbergsgade Hus Torsdag klokken 7 – fredag klokken 22.40 Smykke og fire ure
Slagelse Rosted
vej
Hus Fredag klokken 17 – søndag klokken 12 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Slagelse Sørby Parkvej, Sørbymagle Hus Fredag klokken 12.45 – lørdag klokken 0.005 Pengekasse med udenlandsk valuta og smykker

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Slagelse Søndag klokken 20.15 – 20.30 MÅLRETTET FÆRDSELSKONTROL spiritus: 45 køretøjer screenet, 1 standset og sigtet for euforiserende stoffer
Slagelse Klokken 21-22.20 Spirituskontrol: Ingen sager
Korsør Skovvej 7.37 – 7.56 Kontrollen var specielt rettet mod mobiltelefoner og sikkerhedsseler. 20 køretøjer blev standset, men alle havde tingene i orden.
Slagelse Smedegade Klokken 8-9.30 To blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen
Slagelse Vestre Ringgade Fredag klokken 1.15 – 1.45 Bestilt færdselskontrol: To køretøjer blev standset og kontrolleret – ingen sager.

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Slagelse Omfartsvejen Klokken 05.42 – 11.51 ATK 1.437 90 70 km/t 123 km/t 2 klip
Slagelse Slagelse Landevej Klokken 7.41-14 ATK 1851 82 80 km/t 120 km/t To klip
Korsør Storebæltsbroen Fredag klokken 06.01 – 12.01 ATK 5.375 325 110 km/t 166 km/t 10 klip
Korsør Vestmotorvejen ved Storebælt Klokken 11.04-15.10 ATK 4596 376 110 km/t 159 km/t 14 klip
Rude Næstved Landevej Klokken 13.55-19.45 ATK – bestilt færdselskontrol 536 30 80 km/t 119 km/t Et klip
Slagelse Slagelse Landevej 14.17 – 20 ATK 1835 67 80 km/t 121 km/t 3 klip
Korsør Vestmotorvejen Klokken 14.08-17.50 ATK 3995 167 110 km/t 165 km/t Et klip og en betinget frakendelse
Korsør Vestmotorvejen ved Svenstrup Klokken 14.06-18.06 ATK 4172 252 110 km/t 168 km/t Seks klip og en betinget frakendelse
Slagelse Slagelse Landevej Fredag klokken 12.27-16.54 ATK 1972 54 80 km/t 105 km/t
Slagelse Slagelsevej, Harrested Klokken 15.50-20.24 ATK – bestilt færdselskontrol 518 66 50 km/t 89 km/t 12 klip og to betingede frakendelser
Rude Næstved Landevej Klokken 7.42-12 ATK 372 23 60 km/t 103
km/t
Fire klip og en betinget frakendelse

 

Foto: Christian Christensen