Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 11. – 18. Januar 2017.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-slagelse.dk
HÆNDELSER
SLAGELSE: 173 gram hash og en bunke kontanter
Som følge af en anmeldelse om et bestemt køretøj, der blev brugt ved salg af narko, var en patrulje klokken 18.30 på lur ved Langes Gård i Slagelse. Og der var bid. Køretøjet standsede, og en anden person kom hen til bilen. Patruljen henvendte sig, og det viste sig, at personen – en 21-årig mand fra Slagelse-området – uden for bilen netop havde købt 2 gram hash. Han blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer. Personen i bilen var en 18-årig lokal mand.

Ved ransagning af først køretøjet og siden den 18-åriges bopæl viste det sig, at han havde i alt 173 gram hash og et anseeligt beløb i kontanter, ligesom der også blev fundet både pølsemandsposer og en vægt hos ham. Da han blev narkometertestet, gav det udslag for cannabis, så oven i sigtelsen for salg af euforiserende stoffer, fik han også en sigtelse for at køre bil i påvirket tilstand.

SLAGELSE: Kørte tog uden billet – 43 gange
En 20-årig kvinde fra Slagelse har sin egen opfattelse af begrebet offentlig transport. Hun har hele 43 gange kørt i tog uden gyldig billet, og derfor er hun nu sigtet for tilsnigelse af adgang uden at betale. Det drejer sig om strækninger både i Jylland, på Sjælland og i København.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Korsør Mælkevej Hus Tirsdag klokken 15.45-16.30 Smykker og en iPad
Slagelse Klosterbanken Hus Fredag kl. 18.30 – 22.23 Intet
Slagelse Agersøvej Hus Mandag kl. 11 – søndag kl. 17.10 Tv, bærbar pc, en tablet og en jakke
Slagelse Koldhøjvej, Havrebjerg Hus Tirsdag klokken 2.55 Kontanter

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Skælskør Skolevej Klokken 7.45-8.15 Ingen sager
Korsør Motalavej Klokken 13.00 – 14.00 42 køretøjer kontrolleret – ingen sager
Slagelse Kierulffsvej Klokken 09.10 – 10.10 50 køretøjer kontrolleret – ingen sager
Korsør Motalavej Fredag kl. 10.40 – 11.10 Generel kontrol: En blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon mens han kørte i bil.
Slagelse Kierulffsvej Fredag kl. 11.25 – 12 Generel kontrol: En blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon, mens han kørte i bil, og en blev sigtet for ikke at have spændt sikkerhedsselen.
Skælskør Carl Medingsvej Klokken 11.30 – 12.30 60 køretøjer kontrolleret – 4 brugte ikke sikkerhedssele

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Boeslunde Korsør Landevej Klokken 6.07-10.27 ATK 344 12 60 km/t 85 km/t
Korsør Vestmotorvejen Klokken 11.20-11.54 ATK 350 21 110 km/t 150 km/t Et klip
Slagelse Bildsøvej Klokken 06.03 – 12.00 ATK 333 20 50 km/t 84 km/t SKOLEVEJ : 7 klip og 1 betinget frakendelse
Korsør Storebæltsbroen Fredag kl. 14.16 – 19.56 ATK 6387 662 110 km/t 178 km/t 16 klip og 3 betingede frakendelser
Korsør Vestmotorvejen Klokken 14.27 – 19.56 ATK 7119 510 110 km/t 161 km/t 6 klip
Slagelse Slagelsevej Klokken 14.16
– 20.00
ATK – bestilt færdselskontrol 645 77 50 km/t 98 km/t 9 klip og 3 betingede frakendelser
Slagelse Bildsøvej, Næsby Strand Klokken 6.13-11.52 ATK 312 25 60 km/t 96 km/t Tre klip