KIF Kolding Københavns forsvarende danske mestre spiller til hverdag på to stærke hjemmebaner, men pga. et hektisk og meget sammenpresset program i efteråret bliver tre hjemmekampe flyttet ud af TREFOR arena i Brøndby. Den ene kamp skal spilles i Antvorskovhallen i Slagelse, hvor KIF Kolding København onsdag den 7. oktober møder Mors-Thy Håndbold.antvorskov hal

Der er flere grunde til udflytningen, den primære årsag er dog byggeriet i Kolding, og at hele 8 kampe i træk skulle havde været afviklet i Brøndby. Flere af dem faldt således, at der onsdag skal være ligakamp og i weekenden Champions League kamp. Klubbens ledelse har derfor fundet på denne model.

Jens Boesen, direktør i KIF Kolding København, er godt klar over, at nogle faste gæster fra den københavnske vestegn vil blive skuffede over dette tiltag, men er dog overbevist om, at alle nok skal blive glade til sidst. ”At skulle fylde 5.000 mennesker ind i TREFOR arena Brøndby to gange på fire dage og skulle gøre det fire gange i løbet af oktober og november vil blive utrolig svært, ja nærmest umuligt, og det vil betyde, at dem der kommer, spillerne, sponsorerne og eventuelt TV vil få en dårlig oplevelse. Nu laver vi fyldte haller otte gange på to måneder fordelt over hele Sjælland, og det vil give mange glade mennesker. ”

En anden og bestemt ikke uvæsentlig grund er, at vi på vores salgsanalyser på vores kampe i Brøndby kan se, at vores publikum kommer fra hele Sjælland. Og når de nu har vist, at de støtter os loyalt, så vil vi gerne kvittere med også at komme til dem, og ikke bare i opvisningskampe.

Også spillerne i KIF Kolding København glæder sig til at vise sig frem. Klublegenden Bo Spellerberg, der har spillet mere end 550 kampe for KIFs førstehold siger, ”Vi elsker selvfølgelig at spille i de store haller, når de er fyldt. Men vi kan også godt se den store udfordring med det tætte program, derfor er det helt fint at komme ud og besøge nye publikummer. Vi bemærker også at vores fans kommer fra hele Sjælland, og vil rigtig gerne ud og besøge dem og mærke den opbakning de virkelig kan give os i lidt mindre haller. ” Bo Spellerberg konstaterer dog helt korrekt, at det ikke helt små haller, og at der har været både landskampe og Champions League kampe i disse.