hjemmevaernet-1Så trådte vi ind i august, hvilket desværre også betyder afslutningen på den festlige sommertradition med musik i anlægget hver onsdag. Picnickoncerterne sætter for sidste gang den lille scene op d. 5. august, hvor ‘Danser med Damer’ slutter sæsonen af med et brag af god musik.

‘Danser med Damer’ er en gruppe unge og alligevel erfarne mænd fra Slagelse-området, der spiller musik for alle aldre. Tager man et kig på deres hjemmeside, vil man se et repertoire bestående af noget så forskelligt som Rocazino, Shaka Loveless og Beatles.

Så mød op og støt op om Picnic-koncerter for sidste gang i denne sæson onsdag d. 5. august.