Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 160615-230615.

SPRITBILISTER
Tidspunkt: 230615
En 23-årig mand fra Mørkøv blev tirsdag klokken 16.27 standset af politiet på Thorvaldsensvej i Slagelse. En narkometertest viste, at den 23-årige var påvirket af cannabis og kokain, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

Tidspunkt: 230615
Politiet standsede tirsdag klokken 21.25 en bil med en 26-årig mand fra Vanløse ved rattet. Det skete på Kalundborgvej ved Havrebjerg uden for Slagelse. Bilen lugtede kraftigt af hash, og en narkometertest viste, at den 26-årige kunne være påvirket af cannabis. Den 26-årige blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

Tidspunkt: 230615
Tirsdag klokken 11.45 standsede politiet en 47-årig mand fra Korsør, der kom kørende på Skovvej i Korsør. En alkometertest viste, at den 47-årige havde en promille, der var lidt højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

HÆNDELSER

KORSØR: 33-årig kørte uden kørekort
Tidspunkt: 16/06-2015

I forbindelse med en færdselskontrol på Motalavej i Korsør standsede politiet tirsdag klokken 17.10 en bil med en 34-årig mand fra Jyderup som fører. Den 34-årige var frakendt kørekortet, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret. Ejeren af bilen – en 33-årig kvinde fra Korsør – blev sigtet for at have overladt sin bil til en person, der ikke havde noget kørekort.

SKÆLSKØR: Fuld mand tilbageholdt på Agersøfærgen
Tidspunkt: 21/06-2015

En 46-årig mand fra lokalområdet blev søndag anholdt ombord på Agersøfærgen. Politiet var blevet tilkaldt, fordi den 46-årige var både fuld og opfarende, da han kom ombord på færgen, da den skulle sejle fra Agersø, og personalet fra færgen måtte tilbageholde ham, indtil politiet overtog ham. Den 46-årige blev anholdt klokken 16.50 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor rusen dampede af, inden han blev løsladt igen klokken 22.35.

SKÆLSKØR: Kørte i uindregistreret bil uden forsikring
Tidspunkt: 16/06-2015

Tirsdag klokken 12.44 standsede en af politiets hundepatruljer en bil på Bakkenborgvej i Skælskør. Føreren af bilen var en 25-årig mand fra Skælskør, som ikke havde spændt sikkerhedsselen. Det viste sig, at bilen var teknisk afmeldt i maj måned, og at den derfor hverken var forsikret eller indregistreret. Den 25-årige blev derfor sigtet for at køre i en uindregistreret bil uden forsikring og uden at have spændt sikkerhedsselen.

SLAGELSE: Fund af tøjrester og menneskeknogler
Tidspunkt: 22/06-2015

Et arbejdssjak, der var i færd med at rense en grøft ved jernbanen tæt ved Byskovvej i Slagelse, fandt mandag formiddag tøjrester og noget, der viste sig at være menneskeknogler på stedet. Politiet fik anmeldelsen klokken 11.54, og betjentenes undersøgelser på stedet peger i retning af, at der formentlig er er tale om en dengang 74-årig mand, der forsvandt fra sin bopæl i Slagelse i juni 2007. Der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at der har fundet en forbrydelse sted.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Korsør Revvej Lejlighed Tirsdag klokken 08.00-14.45 Omega Seamaster ur, guldbelagt Nokia 6700, guldring, HP bærbar computer og Lenovo bærbar computer
Slagelse Senegalvej Hus Mandag klokken 02.48 Vides endnu ikke

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Korsør Fredag klokken 13.30-15.00 En sag om vending over spærreflader, en blev sigtet for ikke at medbringe bevis for den lovpligtige ansvarsforsikring, to sager om ulovlige knallerter som kørte over 43 km/t, en sag om anvendelse af håndholdt telefon under kørsel, tre blev sigtet for at køre uden sikkerhedssele og to blev sigtet forat køre uden styrthjelm
Skælskør Ukendt Fredag klokken 11.30-12.45 To sager – den ene bilist benyttede ikke sikkerhedssele og den anden benyttede håndholdt telefon under kørsel.
Slagelse Holmstrupvej fredag klokken 07.55-08.20 50 køretøjer kontrolleret – ingen sager
Korsør Motalavej Klokken 17.00-17.30 Knallertkontrol: to knallerter og 45 køretøjer standset og kontrolleret – en sigtet for kørsel uden kørekort

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Slagelse Byskovvej Fredag klokken 12.47-14.50 Laser 200 50 km/t 89 km/t En blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden og klip i kørekortet grundet hastighedsovertrædelse, en blev sigtet for hastighedsovertrædelse med en betinget frakendelse som følge, tre blev sigtet for hastighedsovertrædelse uden klip, og 20 blev sigtet for hastighedsovertrædelse med klip som følge.