Gerlev Legepark og LauritzenFonden er gået sammen om at lave Danmarks absolut mest sjove og legende skib. Med en vision om at styrke sundhed, kulturer og fællesskaber i lokalsamfundene omkring de havne, der er et udtryk for Danmarks søfartshistorie, og som iflg. projektleder Rasmus E. Casper er en afgørende del af den danske identitet; det er netop den identitetsskabende historie, der inspirerer til leg og kreativitet, som Gerlev Legepark med dette projekt bringer i spil. Legeskibet-rund

Fra resultat til proces

Dit Slagelse tog ud til Gerlev Legepark for at lave et interview med projektlederen, Rasmus E. Casper en sen torsdag eftermiddag, hvor sidste hånd var ved at blive lagt på det værk, der skal stævne ud fra Islands Brygge torsdag d. 7. maj 2015.

Rasmus E. Casper er selv en passioneret sejler og har stået i spidsen for projekter omkring udnyttelsen af Danmarks maritime historie, bl.a. med en kutter, hvor han indlogerede en række børn og unge fra opholdssteder. Nu er han tilknyttet Gerlev Legeparks seneste satsning, og han er absolut optimistisk omkring projektets budskab:

“Jeg tror, vi kan flytte fokus mod det mere procesorienterede i stedet for det evige resultatorienterede. Leg er med til at gøre os glade som mennesker, og glæde er med til at øge den livskvalitet, der munder ud i fællesskaber”, siger Rasmus E. Casper, der mener, at selv for et voksent, alvorligt menneske, kan leg være sundt; “Det er jo sundt at have det sjovt, og derudover kan legen også noget, som sporten ikke kan; vi skal ikke hele tiden konkurrere”, siger den professionelle leger til Dit Slagelse.

Og selvom det lyder som en opposition til nutidens resultatorienterede og tempofyldte hverdag, er det ikke så simpelt. Det handler nemlig i det store hele om at være drevet af sine indre motiver frem for de ydre;

“Det er vigtigt at have det både godt og sjovt. Jeg vil gerne slå et stort slag for morskab; det betyder ikke, at vi står i modsætning til det resultatorienterede. Man skal være drevet af indre motiver – af lysten til leg, i stedet for de ydre motiver, som konkurrencer, præmier og så videre”, siger Rasmus E. Casper om det legen kan, hvor sporten ikke altid rækker.

En dansk kultur

Hvorfor man netop har fyldt et skib med legeudstyr skyldes den historie, som havnene repræsenterer:

“Vandet er jo dragende for mange af os – så snart solen skinner, fyldes strande og havne. Det er en fortælling, der er vedkommende for os alle”, siger Rasmus E. Casper, der samtidig fortæller, at ideen stammer fra en masse gamle sømandslege, man fandt og systematiserede i Gerlev Legepark.

Og faktisk mener han, at den historie kan være med til at rykke beslutningstagere i havnebyerne, fordi havnene har et kæmpe potentiale ift. at indprente leg som en vigtig del af fællesskaberne i byen. Man har arealerne, ideerne, og Gerlev Legepark leverer et konkret etablissement, som Rasmus E. Casper siger og fremhæver Kalundborg, der netop har fjernet en gammel kornsilo til fordel for en ny havnepark, der skal gøre byen mere turist- og beboervenlig.

Fyn Rundt 2007 - 9Dét er faktisk hensigten med den tre-trins-raket af konkrete mål, som Gerlev Legepark har sat sig med Legeskibet; først og fremmest handler det om at inspirere til udnyttelse af kommunernes havnearealer, for dermed at støtte opstarten af projektet og til sidst en fortsat støtte med erfaring og viden fra både Gerlev Idrætshøjskole og Gerlev Legepark.

Legeskibets sommerturné

Legeskibet stævner som sagt ud fra Islands Brygge d. 7. maj, hvor de starter en lang sommerturné, der bl.a. bringer dem til Skælskør havn i forbindelse med Skælskørs kulturelle folkefest d. 26. august-1. september. Med på Legeskibet er udover ‘legeofficer’ Karsten også 6 ‘legematroser’, uddannet i leg fra Gerlev Legepark. Man kan se Legeskibets fulde sejlrute på legeparkens egen hjemmeside.

/Theis Schønning