I 1967 så verden ganske anderledes ud. Ungdomsoprøret ulmede stadig lidt i kulissen, men var endnu ikke for alvor en realitet; dog havde både hippier og andre alternative eksistenser gjort deres entré. Det var en eksperimenterende periode, både på den personlige eksistentielle front, men ligeså vel på den musikalske front. Denne eksperimenterende fase tog gruppen Young Flowers til sig, og oprettede et af de første bands i Danmark med den slags progressive og psykedeliske form for rockmusik; de så at sige introducerede danskerne for den slags musik, som samtidige kunstnere i USA havde praktiseret i flere år, bl.a. Jimi Hendrix, Cream og Blue Cheer.

young flowersSelvom 1967 er længe siden, så holder bandet stadig sammen – i næsten samme opstilling som dengang. Bandmedlemmerne har været ude og vende forskellige kendte bands, men er nu vendt tilbage for at genoplive den progressive rock. Det betyder også, at gruppens første to albums akkurat er blevet genudgivet på vinyl.

Den 6. februar kan du opleve dem på Badeanstalten, hvor Slagelse er så heldige at få besøg af de efterhånden aldrende herrer, der dog stadig besidder fantastiske kvaliteter på deres respektive instrumenter; man kan roligt forvente en aften, hvor guitarsoloerne ruller ind over tilskuerne som laviner, hvor trommerne til tider vil lyde som buldrende tordenvejr; det bliver altså en rock’n’roll-fest uden lige på Badeanstalten den 6. februar kl. 20.

Bestil billetter for kun 240 kr. 

/Theis Schønning