Den danske nationalskjald Halfdan Rasmussen ville den 29. januar 2015 være fyldt 100 år; denne begivenhed har Slagelse Musikhus lagt i kakkelovnen til sammen med det danske vise- og folkeorkester Halfdanskerne, der består af Mads Westfall, Lars Grand og Rasmus Vennevold.

Halfdan Rasmussen var en populær mand i poetiske og musikalske kredse, hvorfor en stor del af hans værker har inspireret andre store danske kunstnere, ligesom Halfdan Rasmussen selv har været inspireret af samtidens kunstnere og digtere. I spændende nyfortolkninger sørger Halfdanskerne for at knytte historien om Halfdan Rasmussen sammen med hans liv, hans værk og hans inspirationskilder, hvor der bl.a. også vil være viser fra Benny Andersen.

Halfdanskerne har selv udgivet 3 albums og er landet over kendt som et orkester med humor og energi. De vil i høj grad kunne fylde musikhuset op, der i dagens anledning er indrettet med små cafeborde, hvor der vil være muligt at nyde en øl, et glas vin, en kop kaffe eller hvad man ellers kunne forestille sig en hyggelig aften i Slagelse.

Billetprisen er 95 kr., og billetter kan købes via billetnet.dk.

halfdanskerne